Han græd for døve øre
Han stillede sig bag en dør
Og ingen ville høre
Han græd som børn nu gør
Så blev han stille
Ja han blev stille
Oh hvilken ro

Han elskede sin skole
Hans flittighed var stor
Men det var altid Ole
Der fik det sidste ord
Så blev han stille
Ja han blev stille
Oh hvilken ro

Han er nu vokset ud af de børnesko
Der for længst er blevet for små
Han svæver rundt i et univers
og blir styret på må og få
Hans kærlighed til livet er stor
Men ingen ved det for han er tom for ord
Han siger ingenting

Og håbet fik han stjålet
da luften blev så kold
han ramte aldrig målet
blev sat af sidste hold
Så blev han stille
Ja han blev stille
Oh hvilken ro


Og alle lod ham være
det var jo så dejlig nemt
med tavshed ku’ han bære
at blive ganske glemt
Så han blev stille
Ja han blev stille
Oh hvilken ro

Han er nu vokset ud af de børnesko
Der for længst er blevet for små
Han svæver rund i et univers
og blir styret på må og få
Hans kærlighed til livet er stor
Men ingen ved det for han er tom for ord
Han siger ingenting

I hans voksne verden
viser han aldrig smerten
fortæller ikke hvad han ved
hvert et håb lægger han ned
han ved ikke hvad han skal mene.
Det hjalp ham engang at tie
så hvad har han nu at sige
og jo mere de presser på
jo mere går han i stå
Og føler sig så alene.